SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 26
UNDERVISNINGS-
DIFFERENTIERING
20 SKRIDT TIL AT MØDE
DINE ELEVER
DAGENS PROGRAM
VELKOMMEN
LEDELSESPERSPEKTIVET
Hvad tænker en leder om
differentiering?
SAMARBEJDE
Hvordan kan lærere og ledelse blive
bedre til at samarbejde om
undervisningsdifferentiering?
OLE DITLEV NIELSEN
Forfatter og underviser
1
MARTIN LASSE HANSEN
Uddannelseschef ZBC
EN VANSKELIG
OPGAVE
Derfor er
undervisningsdifferentiering
så svært
EN NY TILGANG
At gøre
undervisningsdifferentiering
til et gennemgående princip
PROCESSEN
5 skridt til vellykket
differentiering
5 KONKRETE IDÉER
Det kan du bruge med det
samme
TID TIL SPØRGSMÅL
Plads til debat, idéer og et
glas vin
2
Ole Ditlev Nielsen
4
DER ER VIGTIGE SKRIDT I PROCESSEN
Vejen til bedre undervisningsdifferentiering går gennem
prioriteringer, kompetenceudvikling, løbende eksperimenter,
refleksioner herover samt et bedre lærersamarbejde.
“Undervisnings-
differentiering er
et princip,
hvorefter
undervisning
tilrettelægges.
Det er ikke en
metode.”
VEJEN TIL BEDRE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
KORT OM BOGEN
En bog, der efter en indledning, der giver mit
syn på undervisningsdifferentiering,
præsenterer en række tilgange til arbejdet
med differentiering og en lang række konkrete
øvelser og idéer, der kan bruges umiddelbart.
FOKUS PÅ PRAKSIS
“Den her bog virker ikke med mindre du laver
øvelserne, der afslutter hvert kapitel.”
I så fald kan du skabe store positive
forandringer i din undervisning.
HVORFOR ER DET
SÅ SVÆRT?
7
“Det tager for lang
tid.”
—
Hverdagen er presset nok i
forvejen – hvordan så tage
individiduelle hensyn?
“Det tilgodeser kun
de udfordrede
elever.”
—
Kommer man ikke hurtigt til
at glemme de stærke
elever?
“Jeg kan ikke finde
på andet end tre
forskellige
opgaver.”
—
Det er svært at “finde på”
meningsfuld differentiering.
DET SIGER LÆRERNE
“
Hvordan kan jeg
samarbejde med mine
elever om undervisnings-
differentiering?
”
FORUDSÆTNINGERNE FOR GOD TILRETTELÆGGELSE
Der er tre forudsætninger for tilrettelæggelse af
differentieret undervisning:
1. Lærerens relationskompetence
2. Kendskab til eleverne
3. Undervisningsdifferentiering skal understøtte
elevernes metakognitive færdigheder.
Jo mere, du arbejder med at styrke dine elevers
metakognitive færdigheder – altså deres evne til at
“lære at lære” – jo nemmere gør du tilrettelæggelsen af
differentieret undervisning for dig selv. Eleverne vil
kunne byde ind med mere.
8
01.
Gør differentiering
til et
gennemgående
princip for din
praksis.
02.
Stil de rette
spørgsmål til dig
selv – hvor er dine
elever lige nu, hvad
skal de lære
03.
Fokusér på andre
måder at arbejde
på end opgave-
formuleringer. Det
kan være fysisk
indretning, elevers
medbestemmelse
mv.
04.
Bidrag til at styrke
det kollegiale
samarbejde og den
konstruktive
videndeling.
9
SVAR PÅ LÆRERNES INDVENDINGER
FORSKELLIGE
MULIGHEDER
—
Vigtigt at eleverne
har mulighed for
forskellige
arbejdsformer
TAL MERE MED
ELEVERNE
—
Hvordan vil de gerne
arbejde og lære det
faglige stof? Vær
systematisk.
EN ANDEN INDGANG TIL DIFFERENTIERING 10
DE MANGE
INTELLIGENSER
—
Idé: Giv opgaver,
som eleverne kan
løse på forskellige
måder.
LÆRINGSSTILE
—
Idé: Spil klassisk
musik eller brug
brain.fm i
undervisningen.
BLOOMS
TAKSONOMI
—
Idé: Giv eleverne
mapper, der følger de
taksonomiske
niveauer
ELEVFORVENT-
NINGER
—
Idé: Brug
kompetencemålene
og lad eleverne tage
stilling.
VIGTIGE TEORIER – OG HVORDAN DE KAN BRUGES 11
DE FEM SKRIDT TIL
VELLYKKET DIFFERENTIERING
12
13
03 Lærerreaktion
Læreren sender den
inaktive halvdel hjem
uden fravær, men med
en opsang.
04 Differentiering
Den tilbageværende
halvdel arbejder godt
og koncentreret.
Læreren nyder det.
ET KONKRET EKSEMPEL FRA HERLEV GYMNASIUM
01 Undervisning
En lektion på HF i
psykologi B.
02 Holdet falder i to
Den ene halvdel
arbejder aktivt og
interesseret, den anden
er på Facebook,
Youtube mv.
DE FEM KONKRETE SKRIDT
Mentalt skifte
Beslut dig for at
gøre
differentiering til
et bærende
princip i din
praksis.
Kendskab
Arbejd
systematisk med
at lære eleverne
og deres
kompetencer
bedre at kende.
Tilrettelæggelse
Planlæg din
undervisning ud
fra dit kendskab
til eleverne.
Eksperimenter
Lav
eksperimenter,
evaluér disse og
justér kursen
undervejs.
Samarbejde
Hold fast i et
løbende
samarbejde med
kolleger og
ledelse.
Følger man disse skridt et for et, er der god mulighed for at opnå succes med
undervisningsdifferentiering.
14
Coping cards
Hjælp dine elever ved at give
dem kort med formuleringer, der
passer til den enkelte elev.
ET KONKRET EKSEMPEL PÅ ET EKSPERIMENT 15
Et coping card er et lille kort, hvor der står nogle
konkrete anvisninger på, hvad en elev kan gøre i en
given situation. Lad alle elever have et kort, men gør
dem individuelle, så der står noget forskelligt på dem. I
bogen er der på side 89 og 90 konkrete eksempler på
kort til dygtige, middelgode og udfordrede elever.
Der kan være forskellige formuleringer, og det kan for
eksempel være:
• Når jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan jeg...
• Det vigtigste for mig i skolen, er...
• Når jeg mangler udfordringer, kan jeg...
• Når jeg ikke kan sidde stille, kan jeg...
KONKRETE IDÉER OG
VÆRKTØJER
171. SENATSHØRING – ET KONKRET EKSEMPEL FRA LYNGBY
Du kan differentiere dine klassediskussioner ved at lave en senatshøring. Det er en argumentationsleg, hvor
klassen deles op i minimum tre grupper. De to første grupper skal argumentere for hver deres synspunkt, mens
den tredje gruppe (de stærkeste) er senatet, der skal stille kritiske spørgsmål. Senatet afgør, hvem der har givet
de stærkeste argumenter og den bedste præsentation. Læreren er formand for senatet, kan bryde ind og har det
sidste ord.
18
2. INDRET DIT LOKALE I ZONER
STILLEZONE
Sørg for, at der er steder med ro og
koncentration.
SAMARBEJDSZONE
Støt videndeling og feedback
eleverne i mellem – gør bordene
små.
MATERIALEZONE
Relevante bøger og tekster, lister
med links, hæfter, papirer og
skriveudstyr.
VEJLEDNINGSZONE
Lav et vejledningsbord, hvor du
som lærer har kontortid på faste
tidspunkter.
Stillezone
Samarbejdszone
Materialezone
Vejledningszone
IDÉ
Udlevér stabelbare
kopper eller
duploklodser til eleverne,
og lad dem – fx ved
gruppearbejde – stable
dem foran sig. På den
made sender de et
signal om, hvor godt de
er i gang, og om de har
brug for hjælp.
GRØNNE KLODSER
Grønne klodser øverst
betyder, at eleverne er
godt i gang, og ikke føler
behov for hjælp.
GULE KLODSER
Gule klodser øverst
betyder, at eleverne er
udmærket i gang, men at
der også er elementer i
opgaven, som de har
svært ved, og som de
gerne vil have hjælp til.
RØDE KLODSER
Røde klodser øverst
betyder, at eleverne
synes, at opgaven er
meget svær, og de er
gået helt eller næsten
helt i stå. De har brug for
vejledning med det
samme.
3. DUPLOKLODSER ELLER FARVEDE KOPPER 19
20
FRIVILLIG DELTAGELSE
Ingen tvang, alle kommer af lyst og interesse,
alle inviteres, fokus er på praksis.
SYSTEMATIK OG STRUKTUR
De bedste resultater opnås, hvis caféen afvikles
ofte. Frekvensen kan afhænge af skolens
størrelse.
TOVHOLDERE ER EN GOD IDÉ
Det er ideelt, at mange bidrager, men det virker
bedst, hvis en eller flere lærere er ansvarlige.
LEDELSEN SKAL BAKKE OP
Ledelsen skal bidrage med resourcer, inddrage
det i planlægningen og være villig til at lade andre
mødetyper udgå.
4. FORBEREDELSESCAFÉ FOR LÆRERE
HYGGELIGE RAMMER
STRUKTUR OG FAGLIGHED
GIV DINE ELEVER EN
KØREPLAN FOR
ARBEJDET
Det er ikke det samme som en
opgaveformulering. Det er en
guide, der hjælper eleverne
igennem et opgaveforløbs
forskellige faser.
21
LAV EN TJEKLISTE
Kald din køreplan sådan løses
opgaven og giv eleverne den i
en overskuelig punktopstilling.
Brug listen på side 65 i
Undervisningsdifferentiering –
20 skridt til at møde dine
elever som inspiration.
BRUG MÅLTRAPPER
Lav en visualisering af
elevernes arbejdsproces med
et meget tydeligt fagligt mål.
Lad eleverne udfylde de
enkelte trin i samarbejde med
deres lærer. Nederste trin
handler om at forstå opgaven,
og trinnet derefter om udstyr
og materialer.
5. GIV ELEVERNE EN KØREPLAN
DE TRE FORMER
FOR LYKKE
22
23
DER ER MANGE VEJE AT GÅ
Og der er én ting, vi alle sammen kan
gøre...
TID TIL SPØRGSMÅL
(OG VIN)
24
SE MERE PÅ WWW.20SKRIDT.DK

Weitere ähnliche Inhalte

Andere mochten auch

27 de Abril - Agrishow
27 de Abril - Agrishow27 de Abril - Agrishow
27 de Abril - AgrishowACIDADE ON
 
An introduction to English phonetics
An introduction to English phoneticsAn introduction to English phonetics
An introduction to English phoneticsNasrin Eftekhary
 
Meu Bairro Zona Sul - Julho
Meu Bairro Zona Sul - JulhoMeu Bairro Zona Sul - Julho
Meu Bairro Zona Sul - JulhoACIDADE ON
 
Sistema de producccion
Sistema de producccionSistema de producccion
Sistema de producccionandrea angel
 
Revista agenda 2016
Revista agenda 2016 Revista agenda 2016
Revista agenda 2016 ACIDADE ON
 
Suplemento Especial Ferroviária - Tribuna Araraquara
Suplemento Especial Ferroviária - Tribuna AraraquaraSuplemento Especial Ferroviária - Tribuna Araraquara
Suplemento Especial Ferroviária - Tribuna AraraquaraACIDADE ON
 
clyde m Seruelo project portfolio 2015
clyde m Seruelo project portfolio 2015clyde m Seruelo project portfolio 2015
clyde m Seruelo project portfolio 2015clyde seruelo
 
chapter 1 - Harley (2001)_Eftekhari
chapter 1 - Harley (2001)_Eftekharichapter 1 - Harley (2001)_Eftekhari
chapter 1 - Harley (2001)_EftekhariNasrin Eftekhary
 
How did you use media technologies in the construction and research, planning...
How did you use media technologies in the construction and research, planning...How did you use media technologies in the construction and research, planning...
How did you use media technologies in the construction and research, planning...LOTRadam
 
Governo do Estado de São Paulo
Governo do Estado de São PauloGoverno do Estado de São Paulo
Governo do Estado de São PauloACIDADE ON
 

Andere mochten auch (15)

27 de Abril - Agrishow
27 de Abril - Agrishow27 de Abril - Agrishow
27 de Abril - Agrishow
 
An introduction to English phonetics
An introduction to English phoneticsAn introduction to English phonetics
An introduction to English phonetics
 
Meu Bairro Zona Sul - Julho
Meu Bairro Zona Sul - JulhoMeu Bairro Zona Sul - Julho
Meu Bairro Zona Sul - Julho
 
Sistema de producccion
Sistema de producccionSistema de producccion
Sistema de producccion
 
Revista agenda 2016
Revista agenda 2016 Revista agenda 2016
Revista agenda 2016
 
Suplemento Especial Ferroviária - Tribuna Araraquara
Suplemento Especial Ferroviária - Tribuna AraraquaraSuplemento Especial Ferroviária - Tribuna Araraquara
Suplemento Especial Ferroviária - Tribuna Araraquara
 
clyde m Seruelo project portfolio 2015
clyde m Seruelo project portfolio 2015clyde m Seruelo project portfolio 2015
clyde m Seruelo project portfolio 2015
 
chapter 1 - Harley (2001)_Eftekhari
chapter 1 - Harley (2001)_Eftekharichapter 1 - Harley (2001)_Eftekhari
chapter 1 - Harley (2001)_Eftekhari
 
VARATHAN (2)
VARATHAN (2)VARATHAN (2)
VARATHAN (2)
 
How did you use media technologies in the construction and research, planning...
How did you use media technologies in the construction and research, planning...How did you use media technologies in the construction and research, planning...
How did you use media technologies in the construction and research, planning...
 
Accoau MDVA
Accoau MDVAAccoau MDVA
Accoau MDVA
 
Presentacion 2
Presentacion 2Presentacion 2
Presentacion 2
 
SLA
SLASLA
SLA
 
Governo do Estado de São Paulo
Governo do Estado de São PauloGoverno do Estado de São Paulo
Governo do Estado de São Paulo
 
Adote Pet
Adote PetAdote Pet
Adote Pet
 

Ähnlich wie Undervisningsdifferentiering - Gå-hjem-møde

Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?koradk
 
TSB Innovatice Basic School in Denmark
TSB Innovatice Basic School in DenmarkTSB Innovatice Basic School in Denmark
TSB Innovatice Basic School in DenmarkHenning Søholm
 
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdierFå styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdierOfficekonsulenterne
 
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljøPædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljøPGUUCSJ
 
Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisere
Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og underviserePædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisere
Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisereHans Reitzels Forlag
 
Praksislaeringsmodellen med noter
Praksislaeringsmodellen med noterPraksislaeringsmodellen med noter
Praksislaeringsmodellen med noterFeliciaLB
 
Mentorkursus 29/01/2014
Mentorkursus 29/01/2014Mentorkursus 29/01/2014
Mentorkursus 29/01/2014nreskesen
 
Velkommen på SSH.PPTX
Velkommen på SSH.PPTXVelkommen på SSH.PPTX
Velkommen på SSH.PPTXMoodlemanden
 
Jeg kommer også i morgen
Jeg kommer også i morgenJeg kommer også i morgen
Jeg kommer også i morgenJanne Hjort
 
Cooperative learning refleksivt team marts 2015
Cooperative learning refleksivt team marts 2015Cooperative learning refleksivt team marts 2015
Cooperative learning refleksivt team marts 2015Forskning
 
Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt
Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt
Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt Professionshøjskolen Metropol
 
Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16Signe Sloth
 
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditteVinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_dittedittejessing
 
Introdag (2)
Introdag (2)Introdag (2)
Introdag (2)FeliciaLB
 

Ähnlich wie Undervisningsdifferentiering - Gå-hjem-møde (20)

Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
Dorte Lange - Hvordan kan vi bevare lærernes motivation?
 
TSB Innovatice Basic School in Denmark
TSB Innovatice Basic School in DenmarkTSB Innovatice Basic School in Denmark
TSB Innovatice Basic School in Denmark
 
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsenLæring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
Læring i arbejdslivet – læring på arbejdspladsen
 
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdierFå styr på dine og dine kollegaers vaerdier
Få styr på dine og dine kollegaers vaerdier
 
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljøPædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø
Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø
 
Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisere
Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og underviserePædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisere
Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisere
 
Dag 1
Dag 1Dag 1
Dag 1
 
Gorm
GormGorm
Gorm
 
Praksislaeringsmodellen med noter
Praksislaeringsmodellen med noterPraksislaeringsmodellen med noter
Praksislaeringsmodellen med noter
 
Mentorkursus 29/01/2014
Mentorkursus 29/01/2014Mentorkursus 29/01/2014
Mentorkursus 29/01/2014
 
Velkommen på SSH.PPTX
Velkommen på SSH.PPTXVelkommen på SSH.PPTX
Velkommen på SSH.PPTX
 
Jeg kommer også i morgen
Jeg kommer også i morgenJeg kommer også i morgen
Jeg kommer også i morgen
 
Cooperative learning refleksivt team marts 2015
Cooperative learning refleksivt team marts 2015Cooperative learning refleksivt team marts 2015
Cooperative learning refleksivt team marts 2015
 
Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt
Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt
Elevers stemmer - et forsknings- og udviklingsprojekt
 
Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16Super bruger ws_11_01_16
Super bruger ws_11_01_16
 
Lær fra dig 28.10.17
Lær fra dig 28.10.17Lær fra dig 28.10.17
Lær fra dig 28.10.17
 
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditteVinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
Vinterinternat2013 kompetenceudvikling jette_ditte
 
artikel
artikelartikel
artikel
 
Præsentation droef
Præsentation droefPræsentation droef
Præsentation droef
 
Introdag (2)
Introdag (2)Introdag (2)
Introdag (2)
 

Undervisningsdifferentiering - Gå-hjem-møde

  • 2. DAGENS PROGRAM VELKOMMEN LEDELSESPERSPEKTIVET Hvad tænker en leder om differentiering? SAMARBEJDE Hvordan kan lærere og ledelse blive bedre til at samarbejde om undervisningsdifferentiering? OLE DITLEV NIELSEN Forfatter og underviser 1 MARTIN LASSE HANSEN Uddannelseschef ZBC
  • 3. EN VANSKELIG OPGAVE Derfor er undervisningsdifferentiering så svært EN NY TILGANG At gøre undervisningsdifferentiering til et gennemgående princip PROCESSEN 5 skridt til vellykket differentiering 5 KONKRETE IDÉER Det kan du bruge med det samme TID TIL SPØRGSMÅL Plads til debat, idéer og et glas vin 2
  • 5. 4 DER ER VIGTIGE SKRIDT I PROCESSEN Vejen til bedre undervisningsdifferentiering går gennem prioriteringer, kompetenceudvikling, løbende eksperimenter, refleksioner herover samt et bedre lærersamarbejde. “Undervisnings- differentiering er et princip, hvorefter undervisning tilrettelægges. Det er ikke en metode.” VEJEN TIL BEDRE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
  • 6. KORT OM BOGEN En bog, der efter en indledning, der giver mit syn på undervisningsdifferentiering, præsenterer en række tilgange til arbejdet med differentiering og en lang række konkrete øvelser og idéer, der kan bruges umiddelbart. FOKUS PÅ PRAKSIS “Den her bog virker ikke med mindre du laver øvelserne, der afslutter hvert kapitel.” I så fald kan du skabe store positive forandringer i din undervisning.
  • 8. 7 “Det tager for lang tid.” — Hverdagen er presset nok i forvejen – hvordan så tage individiduelle hensyn? “Det tilgodeser kun de udfordrede elever.” — Kommer man ikke hurtigt til at glemme de stærke elever? “Jeg kan ikke finde på andet end tre forskellige opgaver.” — Det er svært at “finde på” meningsfuld differentiering. DET SIGER LÆRERNE
  • 9. “ Hvordan kan jeg samarbejde med mine elever om undervisnings- differentiering? ” FORUDSÆTNINGERNE FOR GOD TILRETTELÆGGELSE Der er tre forudsætninger for tilrettelæggelse af differentieret undervisning: 1. Lærerens relationskompetence 2. Kendskab til eleverne 3. Undervisningsdifferentiering skal understøtte elevernes metakognitive færdigheder. Jo mere, du arbejder med at styrke dine elevers metakognitive færdigheder – altså deres evne til at “lære at lære” – jo nemmere gør du tilrettelæggelsen af differentieret undervisning for dig selv. Eleverne vil kunne byde ind med mere. 8
  • 10. 01. Gør differentiering til et gennemgående princip for din praksis. 02. Stil de rette spørgsmål til dig selv – hvor er dine elever lige nu, hvad skal de lære 03. Fokusér på andre måder at arbejde på end opgave- formuleringer. Det kan være fysisk indretning, elevers medbestemmelse mv. 04. Bidrag til at styrke det kollegiale samarbejde og den konstruktive videndeling. 9 SVAR PÅ LÆRERNES INDVENDINGER
  • 11. FORSKELLIGE MULIGHEDER — Vigtigt at eleverne har mulighed for forskellige arbejdsformer TAL MERE MED ELEVERNE — Hvordan vil de gerne arbejde og lære det faglige stof? Vær systematisk. EN ANDEN INDGANG TIL DIFFERENTIERING 10
  • 12. DE MANGE INTELLIGENSER — Idé: Giv opgaver, som eleverne kan løse på forskellige måder. LÆRINGSSTILE — Idé: Spil klassisk musik eller brug brain.fm i undervisningen. BLOOMS TAKSONOMI — Idé: Giv eleverne mapper, der følger de taksonomiske niveauer ELEVFORVENT- NINGER — Idé: Brug kompetencemålene og lad eleverne tage stilling. VIGTIGE TEORIER – OG HVORDAN DE KAN BRUGES 11
  • 13. DE FEM SKRIDT TIL VELLYKKET DIFFERENTIERING 12
  • 14. 13 03 Lærerreaktion Læreren sender den inaktive halvdel hjem uden fravær, men med en opsang. 04 Differentiering Den tilbageværende halvdel arbejder godt og koncentreret. Læreren nyder det. ET KONKRET EKSEMPEL FRA HERLEV GYMNASIUM 01 Undervisning En lektion på HF i psykologi B. 02 Holdet falder i to Den ene halvdel arbejder aktivt og interesseret, den anden er på Facebook, Youtube mv.
  • 15. DE FEM KONKRETE SKRIDT Mentalt skifte Beslut dig for at gøre differentiering til et bærende princip i din praksis. Kendskab Arbejd systematisk med at lære eleverne og deres kompetencer bedre at kende. Tilrettelæggelse Planlæg din undervisning ud fra dit kendskab til eleverne. Eksperimenter Lav eksperimenter, evaluér disse og justér kursen undervejs. Samarbejde Hold fast i et løbende samarbejde med kolleger og ledelse. Følger man disse skridt et for et, er der god mulighed for at opnå succes med undervisningsdifferentiering. 14
  • 16. Coping cards Hjælp dine elever ved at give dem kort med formuleringer, der passer til den enkelte elev. ET KONKRET EKSEMPEL PÅ ET EKSPERIMENT 15 Et coping card er et lille kort, hvor der står nogle konkrete anvisninger på, hvad en elev kan gøre i en given situation. Lad alle elever have et kort, men gør dem individuelle, så der står noget forskelligt på dem. I bogen er der på side 89 og 90 konkrete eksempler på kort til dygtige, middelgode og udfordrede elever. Der kan være forskellige formuleringer, og det kan for eksempel være: • Når jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan jeg... • Det vigtigste for mig i skolen, er... • Når jeg mangler udfordringer, kan jeg... • Når jeg ikke kan sidde stille, kan jeg...
  • 18. 171. SENATSHØRING – ET KONKRET EKSEMPEL FRA LYNGBY Du kan differentiere dine klassediskussioner ved at lave en senatshøring. Det er en argumentationsleg, hvor klassen deles op i minimum tre grupper. De to første grupper skal argumentere for hver deres synspunkt, mens den tredje gruppe (de stærkeste) er senatet, der skal stille kritiske spørgsmål. Senatet afgør, hvem der har givet de stærkeste argumenter og den bedste præsentation. Læreren er formand for senatet, kan bryde ind og har det sidste ord.
  • 19. 18 2. INDRET DIT LOKALE I ZONER STILLEZONE Sørg for, at der er steder med ro og koncentration. SAMARBEJDSZONE Støt videndeling og feedback eleverne i mellem – gør bordene små. MATERIALEZONE Relevante bøger og tekster, lister med links, hæfter, papirer og skriveudstyr. VEJLEDNINGSZONE Lav et vejledningsbord, hvor du som lærer har kontortid på faste tidspunkter. Stillezone Samarbejdszone Materialezone Vejledningszone
  • 20. IDÉ Udlevér stabelbare kopper eller duploklodser til eleverne, og lad dem – fx ved gruppearbejde – stable dem foran sig. På den made sender de et signal om, hvor godt de er i gang, og om de har brug for hjælp. GRØNNE KLODSER Grønne klodser øverst betyder, at eleverne er godt i gang, og ikke føler behov for hjælp. GULE KLODSER Gule klodser øverst betyder, at eleverne er udmærket i gang, men at der også er elementer i opgaven, som de har svært ved, og som de gerne vil have hjælp til. RØDE KLODSER Røde klodser øverst betyder, at eleverne synes, at opgaven er meget svær, og de er gået helt eller næsten helt i stå. De har brug for vejledning med det samme. 3. DUPLOKLODSER ELLER FARVEDE KOPPER 19
  • 21. 20 FRIVILLIG DELTAGELSE Ingen tvang, alle kommer af lyst og interesse, alle inviteres, fokus er på praksis. SYSTEMATIK OG STRUKTUR De bedste resultater opnås, hvis caféen afvikles ofte. Frekvensen kan afhænge af skolens størrelse. TOVHOLDERE ER EN GOD IDÉ Det er ideelt, at mange bidrager, men det virker bedst, hvis en eller flere lærere er ansvarlige. LEDELSEN SKAL BAKKE OP Ledelsen skal bidrage med resourcer, inddrage det i planlægningen og være villig til at lade andre mødetyper udgå. 4. FORBEREDELSESCAFÉ FOR LÆRERE HYGGELIGE RAMMER STRUKTUR OG FAGLIGHED
  • 22. GIV DINE ELEVER EN KØREPLAN FOR ARBEJDET Det er ikke det samme som en opgaveformulering. Det er en guide, der hjælper eleverne igennem et opgaveforløbs forskellige faser. 21 LAV EN TJEKLISTE Kald din køreplan sådan løses opgaven og giv eleverne den i en overskuelig punktopstilling. Brug listen på side 65 i Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde dine elever som inspiration. BRUG MÅLTRAPPER Lav en visualisering af elevernes arbejdsproces med et meget tydeligt fagligt mål. Lad eleverne udfylde de enkelte trin i samarbejde med deres lærer. Nederste trin handler om at forstå opgaven, og trinnet derefter om udstyr og materialer. 5. GIV ELEVERNE EN KØREPLAN
  • 23. DE TRE FORMER FOR LYKKE 22
  • 24. 23 DER ER MANGE VEJE AT GÅ Og der er én ting, vi alle sammen kan gøre...
  • 26. SE MERE PÅ WWW.20SKRIDT.DK

Hinweis der Redaktion

  1. Delete pictures Drag and Drop your images
  2. Delete pictures Drag and Drop your images