-

1. 42 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
Valgaf erklæring på årsrapporten
– efter den ”nye” årsregnskabslov

2. 43Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
2. Baggrunden for og formålet med ændringsloven
ÅRL er oprindeligt fra 2001. Loven er ændret flere gange siden, men med
vedtagelsen af lovforslag nr. L 117, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015, er der
gennemført den mest gennemgribende ændring af loven siden 2001.
Ændringsloven har følgende ”overskrifter”:
• Reduktion af administrative byrder
• Tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, dvs. IFRS
• Gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv
• Ændringer til gennemsigtighedsdirektivet (også kaldet transparens-
direktivet).
I lovbemærkningerne anføres der følgende herom:4
”Et af formålene med lovforslaget er at gøre det nemmere
at drive virksomhed i Danmark ved at lette de administrative
byrder for danske virksomheder i forbindelse med udarbej-
delse af regnskaber samtidig med, at der tages hensyn til
regnskabsbrugernes behov for væsentlige oplysninger. …
…
Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre
[det nye regnskabsdirektiv] … .
…
Udviklingen i såvel det nye regnskabsdirektiv som i lovfor-
slaget er i tråd med den internationale udvikling på regn-
skabsområdet, hvor der generelt stilles færre og enklere
krav til de mindste virksomheder, mens der stilles større
krav til de største virksomheder … .
1. Indledning
Denne artikel omhandler valg af erklæring på årsrapporten for virk-
somheder omfattet af ÅRL og indeholder bl.a. et beslutningstræ, der
viser, hvilke erklæringsmuligheder der er på årsrapporten.
Der er med vedtagelsen af lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2015,
jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015, gennemført en omfattende ændring af
ÅRL.2 Lovteknisk er der ikke tale om en ny lov, men en ændringslov.
Ændringsloven indeholder imidlertid så mange ændringer af ÅRL, at
der i realiteten er tale om en ny lov – deraf betegnelsen ”ny” ÅRL.
I Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, 2014 blev der også bragt en
artikel om valg af erklæring på årsrapporten (Seehausen, 2014c). For-
målet med nærværende artikel er at ajourføre denne tidligere artikel,
herunder beslutningstræet, med de relevante ændringer som følge af
ændringsloven. Nærværende artikel indeholder således ikke en fuld-
stændig gennemgang af alle relevante forhold vedrørende valg af er-
klæring på årsrapporten. Der henvises i stedet til den tidligere artikel.
Artiklen indeholder desuden ikke en fuldstændig gennemgang af alle
ændringer i ændringsloven.3
Artiklen er opbygget på følgende måde: i afsnit 2 omtales baggrun-
den for og formålet med ændringsloven. I afsnit 3 præsenteres det
ajourførte beslutningstræ vedrørende valg af erklæring på årsrappor-
ten. Afsnit 4 indeholder en oversigt over ændringerne i selskabsloven
af betydning for valg af erklæring på årsrapporten. I afsnit 5-7 omtales
ændringerne vedrørende henholdsvis størrelsesgrænserne, beregning
af størrelsesgrænserne og regnskabsklasse for mellemstore dattervirk-
somheder. I afsnit 8 omtales forhold vedrørende ikrafttræden. I afsnit
9 omtales enkelte øvrige ændringer vedrørende valg af erklæring på
årsrapporten.
Af seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper
Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm, ekstern
lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk
Institut, Aalborg Universitet og medlem af FSR – danske
revisorers selskabsretsgruppe1

3. 44 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
strid med direktivet. Det vil give en internationalt tilpasset
lov, som giver regnskaber af høj kvalitet og ikke mindst vil
gavne de internationalt orienterede virksomheder.”
Det nye regnskabsdirektiv, der henvises til, er Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber, dvs. koncernregnskaber, og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, ændring af 8. direktiv samt
ophævelse af 4. og 7. direktiv. Dette direktiv erstatter således 4. og 7.
direktiv, jf. også artikel 52.
3. Ajourført beslutningstræ vedrørende valg af erklæring
på årsrapporten
Figur 1 indeholder det ajourførte beslutningstræ vedrørende valg af
erklæring på årsrapporten.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i beslutningstræet er
forudsat, at der ikke i vedtægterne, ejeraftaler eller andre steder er
bestemmelser om erklæringer på årsrapporterne, idet det f.eks. kan
fremgå af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber skal revideres.
Hvis det fremgår af vedtægterne, at virksomhedens årsregnskaber
skal revideres, omfatter dette dog også udvidet gennemgang, med-
mindre andet fremgår af vedtægterne, og betingelserne for tilvalg af
udvidet gennemgang i øvrigt er opfyldt, idet udvidet gennemgang
lovgivningsmæssigt som udgangspunkt er sidestillet med revision.
Det omfatter derimod i sagens natur hverken review eller opstilling af
finansielle oplysninger.
Beslutningstræet er opbygget ved hjælp af en række spørgsmål. Ved
at besvare disse spørgsmål ender man i en af boksene i figuren øverst.
Endelig er det formålet at tilpasse lovgivningen til den
internationale udvikling, således at de internationalt ori-
enterede virksomheder får mulighed for i højere grad at
anvende internationalt anerkendte regnskabsprincipper.
På den måde får de virksomheder, der opererer på de in-
ternationale markeder, nemmere adgang hertil, ligesom
regnskabsaflæggelsen smidiggøres for de virksomheder,
der indgår i koncerner, der anvender IFRS.
En international tilpasning af loven har af mange interes-
senter været efterlyst i flere år, idet de internationale regn-
skabsstandarder har undergået en udvikling, som ikke er
afspejlet i årsregnskabsloven.
…
Den nuværende årsregnskabslov er fra 2001. Der er dog
foretaget en del ændringer i årsregnskabsloven over årene.
Ved lovens tilblivelse i 2001 var det tilsigtet, at danske
virksomheder skulle være omfattet af en rammelov, som
ikke hindrede brug af bestemmelserne om indregning og
måling (værdiansættelse) i IFRS. Dette mål blev på langt de
fleste punkter opnået i 2001 inden for de rammer, som var
mulige i forhold til de dagældende direktiver.
Over årene er der sket en række ændringer af IFRS, ligesom
visse forskelle, der var i 2001 mellem direktiverne og IFRS,
er fjernet. På visse områder indebærer det nye regn-
skabsdirektiv, at der foretages en tilpasning af årsregn-
skabsloven til IFRS, mens det på andre områder er en mu-
lighed at foretage en sådan tilpasning, uden at dette er i
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det i beslutningstræet er forudsat, at der
ikke i vedtægterne, ejeraftaler eller andre steder er bestemmelser om erklæringer på
årsrapporterne, idet det f.eks. kan fremgå af vedtægterne, at virksomhedens årsregn-
skaber skal revideres.
Ikke krav om
erklæring
Valgfrihed mellem:
• Revisionspåtegning
• Reviewerklæring
• Erklæring om opstilling af
finansielle oplysninger
• Ingen erklæring
Udvidet gennemgang kan ikke
anvendes af virksomheder om-
fattet af regnskabsklasse A
Valgfrihed mellem:
• Revisionspåtegning
• Erklæring om udvidet
gennemgang
• Erklæring om opstilling af
finansielle oplysninger
• Ingen erklæring
Valgfrihed mellem:
• Revisionspåtegning
• Erklæring om udvidet
gennemgang
Revisionspåtegning

4. 45Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
TABEL 1: DE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I ÆNDRINGSLOVEN AF BETYDNING FOR VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN
Den røde farve indikerer, at der ikke skal afgives en erklæring på års-
rapporten, hvorimod den grønne farve indikerer, at der skal afgives en
erklæring på årsrapporten – enten en revisionspåtegning, en erklæring
om udvidet gennemgang, en reviewerklæring eller en erklæring om
opstilling af finansielle oplysninger.
For så vidt angår resultatet ”Ingen erklæring”, bemærkes det, at
ISRS 4410 vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger
under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en erklæring, i det
mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger, på års-
rapporten, hvis revisors navn identificeres med årsrapporten.
Problemer fra revisors hverdag
- Analyse, diskussion og svar
Af Lars Kiertzner og Niklas Tullberg Hoff
Inspirationen til denne bog stammer fra de mange spørgsmål, som
forfatterne har modtaget og besvaret i Faglig Hotline i forbindelse
med arbejdet som fagkonsulenter i FSR-danske revisorer. Hertil er der
hentet inspiration fra kursister.
Bogen beskæftiger sig med typiske problemstillinger fra revisors praksis ved
erklæringer med sikkerhed, fravalg af revision, erklæringer om assistance,
erklæringer uden for godkendte revisionsvirksomheder, fortsat drift,
opgavedokumentation, uafhængighed, ”problemklienter” samt reglerne i
hvidvasklovgivningen.
Bestillingsnr: 61937407 Udgave: 1/2015
Pris: kr. 300,- ekskl. moms Sider: 186
Fås også i en online version
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Bestil i vores onlinebutik: www.karnovgroup.dk
eller på mail: post.dk@karnovgroup.com

problemerfrarevisorshverdag_RR 185X131 4F.indd 1 06/10/15 12:43

5. 46 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
FIGUR 1: BESLUTNINGSTRÆ VEDRØRENDE VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN – EFTER DEN ”NYE” ÅRSREGNSKABSLOV
Valgfrihed mellem:
• Revisionspåtegning
• Erklæring om udvidet gennemgang 4)
• Reviewerklæring 5)
• Erklæring om opstilling af finansielle oplysninger 5)
• Ingen erklæring 3) 5)
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
REGNSKABSKLASSECELLERDREGNSKABSKLASSEB
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Er virksomheden underlagt regnskabspligt (regnskabsklasse B, C eller D)? (ÅRL §§ 3 – 6)
Er der tale om et statsligt aktieselskab eller en virksomhed, der har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipa-
pirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land? (ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Overskrider virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet to af følgende størrelser:
• Balancesum 44 mio. kr. (tidligere 36 mio. kr.) 1)
• Nettoomsætning 89 mio. kr. (tidligere 72 mio. kr.) 1) 2)
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 50 (uændret)?
(ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Er der tale om en ”holdingvirksomhed”, der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to på hinanden føl-
gende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:
• Balancesum 44 mio. kr. (tidligere 36 mio. kr.) 1)
• Nettoomsætning 89 mio. kr. (tidligere 72 mio. kr.) 1) 2)
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 50 (uændret)? (ÅRL § 135, stk. 3)
Er der tale om en modervirksomhed, der har pligt til at aflægge koncernregnskab og ikke har mulighed for at fravælge
dette? (ÅRL § 7, stk. 5 og § 135, stk. 1, 1. pkt.)
Er der tale om en erhvervsdrivende fond eller et medarbejderinvesteringsselskab? (ÅRL § 135, stk. 2)
Er der tale om en ”holdingvirksomhed”, der på koncernniveau inkl. associerede virksomheder i to på hinanden føl-
gende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:
• Balancesum 4 mio. kr. (uændret) 1)
• Nettoomsætning 8 mio. kr. (uændret) 1) 2)
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12 (uændret)? (ÅRL § 135, stk. 3)
Er der tale om en virksomhed, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af føl-
gende størrelser:
• Balancesum 4 mio. kr. (uændret) 1)
• Nettoomsætning 8 mio. kr. (uændret) 1) 2)
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 12 (uændret)? (ÅRL § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt.)
Nej

6. 47Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
1. Der gælder særlige regler for beregning af balan-
cesummen og nettoomsætningen for modervirk-
somheder og ”holdingvirksomheder” (ÅRL § 110,
stk. 2-4).
2. Der gælder særlige regler for beregning af net-
toomsætningen for ”investeringsvirksomheder”
(ÅRL § 7, stk. 4).
3. Medmindre ISRS 4410 kræver en erklæring, i det
mindste en erklæring om opstilling af finansielle
oplysninger (assistanceerklæring), på årsrappor-
ten.
4. En virksomhed kan ikke tilvælge udvidet gennem-
gang, hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse
af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller
mangler i forhold til selskabs- eller regnskabs-
lovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne
baggrund beslutter, at virksomheden ikke kan til-
vælge udvidet gennemgang (ÅRL § 135, stk. 7).
5. En virksomhed kan ikke fravælge revision, hvis
virksomheden, den, der har bestemmende ind-
flydelse over virksomheden, eller en tilknyttet
virksomhed, dvs. en dattervirksomhed, moder-
virksomheden eller dennes dattervirksomhed,
accepterer et bødeforelæg eller som led i en straf-
fesag dømmes for overtrædelse af selskabs-, regn-
skabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. En virk-
somhed kan desuden ikke fravælge revision, hvis
Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrap-
porten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i
forhold til selskabs- eller regnskabslovgivningen,
og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund beslut-
ter, at virksomheden ikke kan fravælge revision
(ÅRL § 135, stk. 6 og 7).
Valgfrihed mellem:
• Revisionspåtegning
• Reviewerklæring
• Erklæring om opstil-
ling af finansielle op-
lysninger
• Ingen erklæring 3)
Udvidet gennemgang
kan ikke anvendes af
virksomheder omfattet
af regnskabsklasse A
Ikke krav om erklæring
Valgfrihed mellem:
• Revisionspåtegning
• Erklæring om udvidet gennemgang 4)
Revisionspåtegning
Ja
Nej
NejJaAflægger virksomheden frivilligt en årsrapport
(regnskabsklasse A)? (ÅRL § 3, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1)
Ja
Er følgende betingelser opfyldt, og har virksomheden valgt at aflægge årsrap-
port efter reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B?
• Dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncern-
regnskab, der er aflagt af en modervirksomhed
• Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU- eller EØS-land
• Koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i ÅRL eller – hvis der er
tale om en udenlandsk modervirksomhed – reglerne i EU’s regnskabsdirek-
tiv samt revideret og offentliggjort efter disse regler
• Alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indfor-
stået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår
• Modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens
eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i perioden, indtil dat-
tervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor
undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offent-
liggjort efter reglerne i ÅRL
• Det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som det omhandlede kon-
cernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport under henvisning
til ÅRL § 78 a? (ÅRL § 78 a og § 135, stk. 1, 1. og 2. pkt.)
Overskrider virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-
tidspunktet to af følgende størrelser:
• Balancesum 156 mio. kr. (tidligere 143 mio. kr.) 1)
• Nettoomsætning 313 mio. kr. (tidligere 286 mio. kr.) 1) 2)
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede 250 (uændret)?
Er der tale om en dattervirksomhed?
Nej
Ja
Nej
Ja

7. 48 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
4. Ændringerne i ændringsloven af betydning for valg af
erklæring på årsrapporten
Tabel 1 indeholder en oversigt over ændringerne i ændringsloven af
betydning for valg af erklæring på årsrapporten. Ændringerne er med-
taget i tabellen i den rækkefølge, hvori de fremgår af ændringsloven,
hvilket svarer til den rækkefølge, hvori de relevante bestemmelser
fremgår af ÅRL.
5. Ændringer vedrørende størrelsesgrænserne
ÅRL indeholder som bekendt fire regnskabsklasser: A, B, C og D.
Tabel 2 indeholder en oversigt over de fire regnskabsklasser hen-
holdsvis før og efter ændringsloven.
Ændringen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og
nettoomsætningen indebærer, at en lang række virksomheder, der
hidtil har været betragtet som mellemstore virksomheder og dermed
virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, fremover betragtes som
små virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabs-
klasse B, ligesom en lang række virksomheder, der hidtil har været be-
tragtet som store virksomheder, fremover betragtes som mellemstore
virksomheder.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har som udgangspunkt
mulighed for at fravælge revision og dermed undlade at lade årsregn-
skabet revidere.5 Dette er tilfældet, hvis virksomheden i to på hinan-
den følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af
følgende størrelsesgrænser:
• En balancesum på 4 mio. kr.
• En nettoomsætning på 8 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret
på 12, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.6
Disse størrelsesgrænser ændres ikke.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har desuden som ud-
gangspunkt mulighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre som
udvidet gennemgang og dermed lade ”revisionen” udføre efter
Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, dvs.
Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang af
årsregnskaber (samt FSR – danske revisorers standard om udvidet gen-
nemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL), jf. ÅRL § 135,
stk. 1, 2. pkt.7 8
Ændringen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og
nettoomsætningen indebærer som nævnt bl.a., at en lang række
virksomheder, der hidtil har været betragtet som mellemstore virk-
somheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse C,
fremover betragtes som små virksomheder og dermed virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B. Disse virksomheder har fremover mu-
lighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennem-
gang, idet dette som nævnt alene er en mulighed for virksomheder
omfattet af regnskabsklasse B. Virksomhederne vil i teorien – men
ikke i praksis – også have mulighed for helt at fravælge revision, idet
dette som nævnt kræver, at virksomheden i to på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af de relevante
størrelsesgrænser (4/8/12).
6. Ændringer vedrørende beregning af størrelsesgræn-
serne
6.1. Beregning af størrelsesgrænserne for modervirksomheder
og ”holdingvirksomheder”
For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt en modervirksomhed har
pligt til at aflægge koncernregnskab eller ej, gælder der særlige regler
for beregning af balancesummen, nettoomsætningen og det gen-
nemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.
Balancesummen og nettoomsætningen beregnes som summen af
alle koncernvirksomhedernes balancesummer og nettoomsætninger,
jf. ÅRL § 110, stk. 2. Det samme gælder med hensyn til det gennem-
snitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret.
Dette ændres, således at en modervirksomhed fremover kan vælge
mellem følgende to beregningsmåder, jf. ændringslovens § 1, nr. 142:
• Enten beregnes balancesummen og nettoomsætningen med elimi-
neringer af følgende regnskabsposter:
• Tilgodehavender og forpligtelser mellem koncernvirksomhe-
derne
• Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem
koncernvirksomhederne
• Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem koncernvirk-
somhederne, der indgår i regnskabsposternes bogførte værdi, jf.
ÅRL § 120, stk. 1.
• Eller også beregnes balancesummen og nettoomsætningen uden
elimineringer, dvs. som summen af alle koncernvirksomhedernes
balancesummer og nettoomsætninger, dog således at størrelses-
grænserne forhøjes med 20 % svarende til følgende:
• En balancesum på 44 mio. kr. + 20 % = 52,8 mio. kr.
• En nettoomsætning på 89 mio. kr. + 20 % = 106,8 mio. kr., jf.
den nye bestemmelse i ÅRL § 110, stk. 3
Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret
beregnes i begge tilfælde som summen af alle koncernvirksomheder-
nes gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har som tidligere nævnt
under visse betingelser mulighed for at fravælge revision og dermed
undlade at lade årsregnskabet revidere, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt., li-
gesom sådanne virksomheder som udgangspunkt har mulighed for at
vælge at lade ”revisionen” udføre som udvidet gennemgang, jf. ÅRL §
135, stk. 1, 2. pkt.
Ændringen af størrelsesgrænserne vedrørende balancesummen og nettoomsætnin-
gen indebærer, at en lang række virksomheder, der hidtil har været betragtet som
mellemstore virksomheder og dermed virksomheder omfattet af regnskabsklasse
C, fremover betragtes som små virksomheder og dermed virksomheder omfattet af
regnskabsklasse B, ligesom en lang række virksomheder, der hidtil har været betrag-
tet som store virksomheder, fremover betragtes som mellemstore virksomheder.

8. 49Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
Relevante bestemmelser
Bemærkninger Omtales i …Ændringsloven Årsregnskabsloven
Ændring af størrelses-
grænserne
Ændringslovens § 1,
nr. 13 og 14
ÅRL § 7, stk. 2, nr. 1
og 2
Størrelsesgrænserne vedrørende balancesum-
men og nettoomsætningen ændres, således at
en lang række virksomheder, der hidtil har været
betragtet som mellemstore virksomheder og
dermed virksomheder omfattet af regnskabsklas-
se C, fremover betragtes som små virksomheder
og dermed virksomheder omfattet af regnskabs-
klasse B, ligesom en lang række virksomheder,
der hidtil har været betragtet som store virk-
somheder, fremover betragtes som mellemstore
virksomheder
Afsnit 5
Beregning af størrelses-
grænserne for ”investe-
ringsvirksomheder”
Ændringslovens § 1,
nr. 16
ÅRL § 7, stk. 4 Beregningen af størrelsesgrænsen vedrørende
nettoomsætningen ændres for ”investeringsvirk-
somheder”, dvs. virksomheder, hvis finansielle
indtægter eller indtægter fra investeringsvirk-
somhed mindst svarer til nettoomsætningen
Afsnit 6.2
Regnskabsklasse for mel-
lemstore dattervirksom-
heder
Ændringslovens § 1,
nr. 101 (og 176, der
ikke omtales nærmere)
ÅRL § 78 a (og § 146
a, der ikke omtales
nærmere)
Dattervirksomheder, der er mellemstore virksom-
heder og dermed som udgangspunkt omfattet
af regnskabsklasse C, kan fremover under visse
betingelser vælge at aflægge årsrapport efter
reglerne for virksomheder omfattet af regnskabs-
klasse B (bortset fra reglerne for såkaldte ”mikro-
virksomheder”, der ikke omtales nærmere)
Afsnit 7
Beregning af størrelses-
grænserne for modervirk-
somheder og ”holding-
virksomheder”
Ændringslovens § 1,
nr. 142
ÅRL § 110, stk. 2-4 Beregningen af størrelsesgrænserne vedrørende
balancesummen og nettoomsætningen ændres
for modervirksomheder og ”holdingvirksom-
heder”, og der indføres mulighed for at vælge
mellem to forskellige beregningsmåder
Afsnit 6.1
TABEL 1: DE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I ÆNDRINGSLOVEN AF BETYDNING FOR VALG AF ERKLÆRING PÅ ÅRSRAPPORTEN
Regnskabsklasse
Virksomheder
Før ændringsloven Efter ændringsloven
Regnskabsklasse
A
Virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrap-
port, men frivilligt vælger at aflægge en årsrapport, der
ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug
– uanset størrelse
Uændret
Regnskabsklasse
B
Små virksomheder, dvs. virksomheder, der i to på hin-
anden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke
overskrider to af følgende størrelsesgrænser:
• En balancesum på 36 mio. kr.
• En nettoomsætning på 72 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede
i løbet af regnskabsåret på 501
Små virksomheder, dvs. virksomheder, der i to på hinanden føl-
gende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af
følgende størrelsesgrænser:
• En balancesum på 44 mio. kr.
• En nettoomsætning på 89 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede
i løbet af regnskabsåret på 501
Regnskabsklasse
C:
• Mellemstore
virksomheder
• Store
virksomheder
Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to
på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet
ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser:
• En balancesum på 143 mio. kr.
• En nettoomsætning på 286 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet
af regnskabsåret på 250
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virk-
somheder
Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke over-
skrider to af følgende størrelsesgrænser:
• En balancesum på 156 mio. kr.
• En nettoomsætning på 313 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regn-
skabsåret på 250
Uændret
Regnskabsklasse
D
Statslige aktieselskaber og virksomheder, der har kapi-
talandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller
EØS-land – uanset størrelse
Uændret
TABEL 2: ÅRSREGNSKABSLOVENS FIRE REGNSKABSKLASSER – FØR OG EFTER ÆNDRINGSLOVEN
1 Modervirksomheder for koncerner, der skal aflægge koncernregnskab, skal dog altid følge reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C eller D.

9. 50 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en modervirksomhed eller en ”holding-
virksomhed” samtidig er en ”investeringsvirksomhed” som tidligere defineret, finder
både reglerne om beregning af størrelsesgrænserne for modervirksomheder eller
”holdingvirksomheder” og reglerne om beregning af størrelsesgrænserne for ”inve-
steringsvirksomheder” anvendelse.
”Holdingvirksomheder”, hvilket i denne sammenhæng vil sige
virksomheder, der besidder kapitalandele i en eller flere andre virk-
somheder, og som udøver betydelig (eller bestemmende og dermed
også betydelig) indflydelse over en eller flere af disse virksomheders
driftsmæssige eller finansielle ledelse, dvs. virksomheder, der besidder
kapitalandele i en eller flere dattervirksomheder og/eller associerede
virksomheder, jf. definitionerne i ÅRL, bilag 1, B, nr. 3-5, har dog kun
mulighed for at fravælge revision eller vælge at lade ”revisionen”
udføre som udvidet gennemgang, hvis virksomheden og den eller de
virksomheder, som virksomheden besidder kapitalandele i og øver be-
tydelig (eller bestemmende) indflydelse over, i to på hinanden følgen-
de regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to
af de relevante størrelsesgrænser (4/8/12, hvis der er tale om fravalg
af revision; 44/89/50, hvis der er tale om, at ”revisionen” skal udføres
som udvidet gennemgang), jf. ÅRL § 135, stk. 3.9
Det fremgår af ÅRL § 135, stk. 3, at beregningsreglerne i ÅRL § 110
finder tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at de særlige regler
for beregning af balancesummen, nettoomsætningen og det gen-
nemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret for
koncernvirksomheder finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår
”holdingvirksomheder”, der ønsker at fravælge revision eller ønsker, at
”revisionen” skal udføres som udvidet gennemgang.
6.2. Beregning af størrelsesgrænserne for ”investeringsvirksom-
heder”
Ved beregning af størrelsesgrænserne gælder generelt følgende:
• Balancesummen er summen af alle aktivposter (eller passivposter,
idet summen af alle aktivposter pr. definition svarer til summen af
alle passivposter)
• Nettoomsætningen er defineret som salgsværdien af produkter og
tjenesteydelser m.v., der henhører under virksomhedens ordinære
aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden
skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. ÅRL bilag 1, C,
nr. 11, der bliver til nr. 13
• Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabs-
året beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør
af SL § 143, jf. bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i
aktie- og anpartsselskaber, jf. ÅRL § 7, stk. 3.10
For så vidt angår ”investeringsvirksomheder”, hvilket i denne sam-
menhæng vil sige virksomheder, hvis finansielle indtægter eller
indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsæt-
ningen, ændres dette, således at virksomheden ved beregning af net-
toomsætningen fremover skal anvende nettoomsætningen med tillæg
af finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, jf.
ændringslovens § 1, nr. 16 og den nye bestemmelse i ÅRL § 7, stk. 4.
Som indtægter af investeringsvirksomhed anses positive værdiregule-
ringer omfattet af ÅRL § 38, stk. 1, og realiserede gevinster ved salg af
investeringsejendomme.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at finansielle indtægter omfatter
positive værdireguleringer af finansielle aktiver og gevinster ved realisa-
tion heraf, renter, udbytter og andre indtægter knyttet til aktiverne.11
Beregningen af balancesummen og det gennemsnitlige antal heltids-
beskæftigede i løbet af regnskabsåret er uændret – også for ”investe-
ringsvirksomheder”.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis en modervirksomhed
eller en ”holdingvirksomhed” samtidig er en ”investeringsvirksomhed”
som tidligere defineret, finder både reglerne om beregning af stør-
relsesgrænserne for modervirksomheder eller ”holdingvirksomheder”
og reglerne om beregning af størrelsesgrænserne for ”investeringsvirk-
somheder” anvendelse.
7. Ændringer vedrørende regnskabsklasse for mellem-
store dattervirksomheder
Modervirksomheder for koncerner, der skal aflægge koncernregnskab,
skal altid følge reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse
C eller D, jf. ÅRL § 7, stk. 4, der bliver til stk. 5.
Hidtil har ÅRL derimod ikke indeholdt særlige regler for dattervirk-
somheder i relation til regnskabsklasserne. Dette ændres imidlertid,
idet dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder og dermed
som udgangspunkt omfattet af regnskabsklasse C, fremover kan
vælge at aflægge årsrapport efter reglerne for virksomheder omfattet
af regnskabsklasse B (bortset fra reglerne for såkaldte ”mikrovirksom-
heder”, der ikke omtales nærmere), forudsat at følgende betingelser
er opfyldt:
• Dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et
koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed
• Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU- eller
EØS-land
• Koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i ÅRL eller – hvis
der er tale om en udenlandsk modervirksomhed – reglerne i det
nye regnskabsdirektiv samt revideret og offentliggjort efter disse
regler
• Alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig
indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår
• Modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirk-
somhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i
perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et
senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne
årsrapport er modtaget og offentliggjort efter reglerne i ÅRL
• Det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som det om-
handlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt
årsrapport under henvisning til denne bestemmelse, jf. ændringslo-
vens § 1, nr. 101 og den nye bestemmelse i ÅRL § 78 a.

10. 51Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har som tidligere nævnt
som udgangspunkt mulighed for at vælge at lade ”revisionen” udføre
som udvidet gennemgang, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 2. pkt.0 Dette gælder
også dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder, men som
vælger at aflægge årsrapport efter reglerne for virksomheder omfattet
af regnskabsklasse B.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B har desuden under visse
betingelser mulighed for at fravælge revision og dermed undlade at
lade årsregnskabet revidere, jf. ÅRL § 135, stk. 1, 3. pkt.1 Dette er i
sagens natur ikke relevant for dattervirksomheder, der er mellemstore
virksomheder, men som vælger at aflægge årsrapport efter reglerne
for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, idet sådanne datter-
virksomheder pr. definition overskrider størrelsesgrænserne for fravalg
af revision (4/8/12).
8. Ikrafttræden
Det fremgår af det nye regnskabsdirektiv, at direktivet skal gen-
nemføres i national, herunder dansk, ret senest den 20. juli 2015, jf.
artikel 53, stk. 1. Medlemsstaterne kan i den forbindelse fastsætte, at
bestemmelserne første gang finder anvendelse på årsregnskaber for
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere.
Det fremgår på denne baggrund af ændringsloven, at loven som
udgangspunkt træder i kraft den 1. juli 2015, jf. § 7, stk. 1.
Ændringerne af ÅRL har som udgangspunkt virkning for regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2016 eller senere, jf. ændringslovens § 7,
stk. 3, hvilket for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår vil
sige med virkning for regnskabsåret 2016. Virksomhederne kan dog
anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for regnskabsår,
der slutter den 31. december 2015 eller senere, hvilket for virksom-
heder med kalenderåret som regnskabsår vil sige med virkning for
regnskabsåret 2015, hvis dette sker systematisk og konsekvent, jf. æn-
dringslovens § 7, stk. 4.
Det er således frivilligt, om virksomheder med kalenderåret som
regnskabsår vil anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for
regnskabsåret 2015, men dette skal i så fald ske systematisk og kon-
sekvent. Det fremgår i den forbindelse blot af lovbemærkningerne, at
det derfor ikke vil være muligt at udvælge enkelte gunstige regler og
anvende disse uden sammenhæng med den øvrige regnskabsaflæg-
gelse.12 Under alle omstændigheder skal virksomheder med kalender-
året som regnskabsår anvende ændringerne af ÅRL med virkning for
regnskabsåret 2016.
For så vidt angår valg af erklæring på årsrapporten, gælder der efter
forfatterens opfattelse følgende med hensyn til mulighederne for at
anvende ændringerne af ÅRL allerede med virkning for regnskabsår,
der slutter den 31. december 2015 eller senere:
• De ændrede størrelsesgrænser vedrørende balancesummen og
nettoomsætningen kan anvendes allerede med virkning for regn-
skabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere. Dette kræ-
ver dog i så fald formentlig, at de ændrede beregninger af størrel-
sesgrænserne vedrørende balancesummen og nettoomsætningen
for modervirksomheder og ”holdingvirksomheder” også anvendes,
hvis der er tale om en modervirksomhed eller en ”holdingvirksom-
hed”, ligesom det formentlig kræver, at den ændrede beregning af
størrelsesgrænsen vedrørende nettoomsætningen også anvendes,
hvis der er tale om en ”investeringsvirksomhed”. Det er i så fald
også de ændrede størrelsesgrænser og de ændrede beregninger af
størrelsesgrænserne, der skal anvendes bagud i tid, jf. formulerin-
gen ”to på hinanden følgende regnskabsår”
• Muligheden for mellemstore dattervirksomheder for under visse
betingelser at vælge at aflægge årsrapport efter reglerne for virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse B (bortset fra reglerne for
”mikrovirksomheder”) kan anvendes allerede med virkning for
regnskabsår, der slutter den 31. december 2015. Dette giver bl.a.
mulighed for, at virksomheden kan tilvælge udvidet gennemgang,
hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, hvilket dog formentlig
kræver, at årsrapporten også aflægges efter reglerne for virksomhe-
der omfattet af regnskabsklasse B.
Det skal understreges, at ovenstående er udtryk for forfatterens opfat-
telse, idet Erhvervsstyrelsen (endnu) ikke har meldt noget officielt ud
om, hvordan ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringsloven, herun-
der bestemmelsen om, at virksomhederne kan anvende ændringerne
af ÅRL allerede med virkning for regnskabsår, der slutter den 31. de-
cember 2015 eller senere, hvis dette sker systematisk og konsekvent,
konkret skal fortolkes.
Ændringsloven indeholder enkelte overgangsregler, jf. § 8, stk. 1-
4.13 Disse overgangsregler er ikke relevante, for så vidt angår valg af
erklæring på årsrapporten, og omtales derfor ikke nærmere.
9. Øvrige ændringer vedrørende valg af erklæring på års-
rapporten
9.1. Medarbejderinvesteringsselskaber
Der er med vedtagelsen af lovforslag nr. L 16 af 8. oktober 2014, jf.
lov nr. 1284 af 12. december 2014, indført regler om såkaldte medar-
bejderinvesteringsselskaber.14
Reglerne om fravalg af revision kan – uanset størrelse – ikke anven-
des af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL § 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 3.
pkt. Det samme gælder reglerne om tilvalg af udvidet gennemgang,
der således heller ikke kan anvendes af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL
§ 135, stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.
Medarbejderinvesteringsselskaber er – for så vidt angår reglerne om
henholdsvis fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang – un-
derlagt samme begrænsninger som erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL §

11. 52 Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
Der er efterhånden mange erklæringsmuligheder på årsrapporten, og det er vigtigt,
at virksomheden – sammen med revisor – får valgt den korrekte og mest hensigts-
mæssige erklæring på årsrapporten – dels i forhold til valgmulighederne i ÅRL, dels i
forhold til virksomhedens og regnskabsbrugernes konkrete behov.
stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt. Reglerne om henholdsvis fravalg
af revision og tilvalg af udvidet gennemgang kan således – uanset
størrelse – heller ikke anvendes af medarbejderinvesteringsselskaber.
9.2. Erhvervsdrivende ”holdingfonde”
Det fremgik af den tidligere artikel om valg af erklæring på årsrap-
porten, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen nr. 10, 2014
(Seehausen, 2014c), at hvis en erhvervsdrivende fond samtidig er en
”holdingvirksomhed”, er det – for så vidt angår fravalg af revision og
tilvalg af udvidet gennemgang – reglerne for ”holdingvirksomheder”
og ikke reglerne for erhvervsdrivende fonde, der finder anvendelse.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Reglerne om henholdsvis fravalg af
revision og tilvalg af udvidet gennemgang kan således aldrig anven-
des af erhvervsdrivende fonde, jf. ÅRL § stk. 2, jf. § 135, stk. 1, 2. og
3. pkt. Dette gælder, uanset om der er tale om en ”enkeltstående”
erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende ”holdingfond”.
10. Afslutning
Denne artikel har omhandlet valg af erklæring på årsrapporten og har
bl.a. indeholdt et ajourført beslutningstræ, der viser, hvilke erklærings-
muligheder der er på årsrapporten.
Der er efterhånden mange erklæringsmuligheder på årsrapporten,
og det er vigtigt, at virksomheden – sammen med revisor – får valgt
den korrekte og mest hensigtsmæssige erklæring på årsrapporten –
dels i forhold til valgmulighederne i ÅRL, dels i forhold til virksomhe-
dens og regnskabsbrugernes konkrete behov. Ændringsloven ændrer
ikke overordnet på dette, men konkret på bl.a. størrelsesgrænserne,
beregningen af størrelsesgrænserne for modervirksomheder, ”holding-
virksomheder” og ”investeringsvirksomheder” samt regnskabsklassen
for mellemstore dattervirksomheder, og disse ændringer kan bl.a.
have betydning for valg af erklæring på årsrapporten.
Det er desuden fortsat vigtigt at være opmærksom på, at:
• En virksomhed ikke kan anvende reglerne om fravalg af revision,
hvis virksomheden, den, der har bestemmende indflydelse over
virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer et bøde-
forelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af
selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen. Det er i
den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke forud-
sætter, at Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om, at virksomheden
ikke kan anvende reglerne om fravalg af revision, idet der er tale
om en ”automatisk” sanktion
• Der ikke er noget til hinder for, at en virksomhed omfattet af
regnskabsklasse B anvender reglerne om tilvalg af udvidet gennem-
gang, selv om virksomheden, den, der har bestemmende indflydel-
se over virksomheden, eller en tilknyttet virksomhed accepterer et
bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse
af selskabs-, regnskabs- eller skatte- og afgiftslovgivningen, med-
mindre Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten har
konstateret væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabs- eller
regnskabslovgivningen, og Erhvervsstyrelsen på denne baggrund
har besluttet, at virksomheden ikke kan anvende reglerne om udvi-
det gennemgang
• ISRS 4410 under visse betingelser kræver, at revisor skal afgive en
erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle
oplysninger, på årsrapporten, hvis revisors navn identificeres med
årsrapporten.
Forkortelser
4. direktiv årsregnskabsdirektivet, Rådets direktiv nr.
1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregn-
skaberne for visse selskabsformer med senere
ændringer
7. direktiv koncernregnskabsdirektivet, Rådets direktiv nr.
1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsolide-
rede regnskaber med senere ændringer
8. direktiv revisionsdirektivet, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2006/43/EF af 17. maj 2006
om lovpligtig revision af årsregnskaber og kon-
soliderede regnskaber, om ændring af Rådets
direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om
årsregnskaberne for visse selskabsformer (4.
direktiv) og Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF
af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber
(7. direktiv) og om ophævelse af Rådets direktiv
nr. 1984/253/EØF af 10. april 1984 om autori-
sation af personer, der skal foretage lovpligtig
revision af regnskaber, med senere ændringer
erklæringsbekendt-
gørelsen
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385 af 17.
april 2013 om godkendte revisorers erklæringer
gennemsigtigheds-
direktivet (trans-
parensdirektivet)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmo-
nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipa-
pirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2001/34/EF af 28. maj 2001
om betingelserne for værdipapirers optagelse til
officiel notering på en fondsbørs samt oplysnin-
ger, der skal offentliggøres om disse værdipapi-
rer, med senere ændringer
IAASB International Auditing and Assurance Standards
Board (IFAC)
IASB International Accounting Standards Board

12. 53Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2015 Valg af erklæring på årsrapporten – efter den ”nye” årsregnskabslov
IFAC International Federation of Accountants
IFRS International Financial Reporting Standard(s)
(IASB)
ISRS International Standard on Related Services (IA-
ASB) / international standard om beslægtede
opgaver (FSR – danske revisorers Revisionstekni-
ske Udvalg)
medarbejderinveste-
ringsselskaber, lov om
lov nr. 1284 af 9. december 2014 om med-
arbejderinvesteringsselskaber med senere æn-
dringer
medarbejderrepræ-
sentation i aktie- og
anpartsselskaber,
bekendtgørelsen om
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 344 af 30.
marts 2012 om medarbejderrepræsentation i
aktie- og anpartsselskaber
regnskabsdirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beret-
ninger for visse virksomhedsformer, om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
nr. 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig
revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber (8. direktiv) og om ophævelse af Rå-
dets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli 1978
om årsregnskaberne for visse selskabsformer (4.
direktiv) og Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF af
13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (7.
direktiv) med senere ændringer
SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11.
april 2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber
med senere ændringer
transparensdirektivet se ”gennemsigtighedsdirektivet”
ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1253 af
1. november 2013 af årsregnskabsloven med
senere ændringer
Standarder og udtalelser
ISRS
ISRS 4410: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger
Erhvervsstyrelsen
Erklæringsstandard for små virksomheder (udvidet gennemgang af
årsregnskaber) (bilag til erklæringsbekendtgørelsen)
FSR – danske revisorer
Standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes
efter ÅRL
Litteratur
Seehausen, Jesper (2013): Yderligere lempelse af revisionspligten og
udvidet gennemgang som alternativ til revision – i selskabsretligt per-
spektiv, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret, nr. 1-2, pp. 115-138
Seehausen, Jesper (2014): Valg af erklæring på årsrapporten, Revision
& Regnskabsvæsen, nr. 10, pp. 34-57
Seehausen, Jesper (2015): ”Ny” årsregnskabslov – ændringer af sel-
skabsretlig betydning, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret, nr. 2, pp.
60-85
Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.
2 Lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2015 og lov nr. 738 af 1. juni 2015 om
ændring af ÅRL og forskellige andre love (reduktion af administrative byrder,
tilpasninger til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv, ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.).
3 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2015), der
dog fokuserer på ændringer af selskabsretlig betydning.
4 Lovbemærkningerne, pp. 26 og 27.
5 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2013).
6 ÅRL § 135, stk. 2, 3, 6 og 7 indeholder dog visse undtagelser hertil. Disse und-
tagelser omtales ikke nærmere i denne forbindelse.
7 Jf. note 12 ovenfor.
8 ÅRL § 135, stk. 2, 3 og 7 indeholder dog visse undtagelser hertil. Disse undta-
gelser omtales ikke nærmere i denne forbindelse.
9 ”Holdingvirksomheder” omfatter i denne sammenhæng også ”mellemholding-
virksomheder”.
10 Hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller
formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb
svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.
11 Lovbemærkningerne, p. 44.
12 Lovbemærkningerne, p. 131.
13 Det fremgår desuden af ændringsloven, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler
om yderligere overgangsregler, i det omfang det er nødvendigt for at lette over-
gangen til at anvende de nye regler, jf. § 8, stk. 5.
14 Lovforslag nr. L 16 af 8. oktober 2014 og lov nr. 1284 af 9. december 2014 om
medarbejderinvesteringsselskaber.